Industrial piercing lavet i piercinghuset


Helingstid: 3-4 Mdr – Nogle gange op til 1 år

Industrial piercing – Hvad er det?

En industrial piercing er en piercing i øret som går på tværs af øret. I virkeligheden er det faktisk 2 piercinger som forbindes med et smykke. Den kaldes også for en construction piercing.

Man bruger en speciel piercing stav (industrial barbell), da det kræver en hvis længde for at smykket kan nå fra den ene ende til den anden. Den kan laves både lodret og vandret.

  • Gør den ondt? En industrial piercing kan godt være smertefuld at få lavet – hovedsagligt fordi det er 2 piercinger lige efter hinanden. Dog kan den rette teknik, og en super skarp nål afhjælpe meget af smerten. Den kan dog godt være øm i en lang periode efter den er lavet.
  • Hvordan skal den renses? Den skal renses morgen/aften så længe den er rød, øm, hævet og lækker væske (sårvæske). Du kan med fordel rense den med en mild sæbe, fx intimsæbe. Det er vigtigt at sæben ikke indeholder alkohol eller parfume, da det kan irritere den nye piercing og forlænge helingstiden. Du må gerne dreje smykket forsigtigt når du renser med sæben, men aldrig tage smykket ud mens den heler.
Det er vigtigt din piercer bruger god tid på at udvælge placeringen, da den mindste fejl vil resultere i et uønsket resultat med en skæv piercing til følge. Typisk vil pierceren måle længden imellem de 2 prikker inden smykket udvælges for at sikre at smykket har den rette længde, især i forhold til en evt. hævelse.
Det er også vigtigt pierceren husker at ligge pres på de 2 huller efter den er lavet, da det mindsker risikoen for små brusk buler omkring smykket mens den heler.
Den kan godt tage lang tid om at færdig hele. Dette skyldes især dens placering i bruskvæv som heler i forskellige tempo, og derfor tit øger helingstiden.

Du kan læse om andre ørepiercinger her:

Husk at medbringe gyldigt ID, som bevis for at du er over 15 år.
Er du under, skal du medbringe forældre/værge.

4 Comments

  • Sofie
    Posted 13. marts 2012 08:39 0Likes

    Hej 🙂
    Jeg har meget kraftigt overvejet at få en industrial.
    Jeg har en piercing øverst i øret allerede, men jeg er i tvivl om man kan bruge det hul jeg allerede har og så bare få lavet et mere?
    Hvordan kan jeg finde ud af det? Og hvor lang er sådan en gennemsnitlig stavs længde?

    Hilsen Sofie.

    • Jonas
      Posted 28. marts 2012 17:16 0Likes

      Hey Sofie

      Det kræver en nærmere undersøgelse af dit øre før jeg kan svare på dit spørgsmål;-) Kig forbi en dag så kigger vi på det

      Jonas

  • Louise
    Posted 25. marts 2012 08:14 0Likes

    Er det muligt at lave to industrials i samme øre, som sidder på tværs af hinanden?
    Jeg har set det et andet sted og synes det ser superfedt ud, men er i tvivl om det er sikkert, fordi det trods alt er en stor belastning for øret i forvejen.
    Har du erfaring med hvor ofte der opstår betændelse? Jeg har hørt rundt omkring at betændelsesfrekvensen er ret høj på lige netop den piercing og kan derfor være mere problematisk end andre. Jeg har flere piercinger på krop og i ansigt/ører som aldrig har været problematiske men har ikke lyst til at udsætte mig selv for en piercing der måske, erfaringsmæssigt, næsten med sikkerhed giver infektioner eller afstødes hos mange.

    • Jonas
      Posted 28. marts 2012 17:00 0Likes

      Jeg har erfaring med denne type piercing, men den kræver god aftercarepleje da brusk kan drille engang imellem;-)

      Mvh

      Jonas

Add Comment