
En Cheek piercing er en piercing som går igennem kinderne.
Vi udfører ikke den traditionelle cheek piercing her i piercinghuset, da den er forbundet med en række risici som vi ikke ønsker, at udsætte vores kunder for.
Den går for det første igennem et område med mange store nerver og blodkar, og hvor disse løber variere fra person til person, og kan derfor ikke kortlægges med 100% sikkerhed.
Området er samtidigt hjemsted for muskelvæv og spytkirtler, noget som oftest resultere i at piercingen ikke kan hele ordentligt. Resultatet bliver ofte at den ikke vil færdig hele, og ikke efterlader dig med andet end nogle grimme ar.
Vi kan dog tilbyde at lave den med dermal anchor istedet da denne piercing er langt mere sikker, og ikke gennemborer hele kinden. Prisen er stort set også den samme.
Hvis du er interesseret i en Cheek piercing kunne du også læse om følgende piercinger Dermal anchor, Medusa piercing
Kontakt piercinghuset hvis du har yderligere spørgsmål
Husk at medbringe gyldigt ID, som bevis for at du er over 15 år.
Er du under, skal du medbringe forældre/værge.
6 Comments
Nanna
Det kunne være rigtig fedt hvis i begyndte at lave cheeks!
vil rigtig gerne ha’ cheeks og det kan umuligt være mere farligt end en hvilken som helst anden piercing.
såsom tunge, bridge, intim osv.?
Jonas
Hej Nanna
Det er korrekt at alle piercinger er forbundet med en vis risiko, og det er cheeks selvfølgelig også. Det er dog ikke derfor, at vi ikke tilbyder at lave denne piercing. En cheek piercing er stort set umulig, at få til at hele op, og vil oftest efterlade dig med et stort grimt ar på kinderne. Det skyldes hovedsagligt at denne piercing gennemborer et område som indeholder meget muskelvæv og spytkirtler.
Vi kan dog tilbyde at lave denne piercing med dermals til stort set samme pris. Du vil ikke kunne se forskel på dem, og en almindelig cheek piercing.
Håber du vil overveje denne metode istedet:-)
Mvh
Jonas – Piercinghuset
Camilla
Hej.
Når i laver cheeks med demals, får man så samme form for smile hul? Og er det lige så nemt at skifte kuglen som på almindelige cheeks??
Jonas
Hey Camilla
Du får ikke samme type ar, dem fra dermals er langt mindre – Minder mest af alt om de ar man får efter skoldkobber.
Man kan sagtens skifte dermals, det kan dog kræve lidt specielt udstyr engang imellem;-) Men for det meste kan man selv klare det
Mvh
Jonas
Sofia
Hvis man ikke har smile hul i forvejen, kommer det så bare til at se ud som om man har en perle der sidder fast på kinden?
Jonas
Hej Sofia
Du kan se et billede af det på vores facebook side;-)
Jonas
Add Comment