Infektion i piercing – sådan håndterer du det

Denne vejledning gælder personer med normalt helbred og et velfungerende immunforsvar. Hvis du har en kronisk sygdom – herunder diabetes, hjertefejl, autoimmune lidelser eller nedsat immunforsvar – bør du altid kontakte din piercer med det samme, hvis du mistænker infektion. Disse tilstande kan påvirke kroppens evne til at bekæmpe bakterier, og det er derfor vigtigt at få professionel vurdering tidligt i forløbet.

 

Let infektion er sjældent alvorlig – og kan ofte klares med ro og god pleje

Selvom en piercing kan blive rød, hævet eller øm, er det sjældent tegn på noget alvorligt. De fleste infektioner er overfladiske og kan behandles effektivt med ro, god hygiejne og korrekt pleje – uden behov for medicin. Det vigtigste er ikke at gå i panik, men at handle roligt og systematisk. Kroppen reagerer på bakterier ved at skabe en mild betændelsestilstand for at bekæmpe dem, og i langt de fleste tilfælde kan denne proces forløbe helt naturligt, hvis vævet får fred.

Første skridt er altid at skabe ro omkring piercingen. Hænderne skal vaskes grundigt, inden man rører området, da bakterier fra huden ofte er årsagen til infektion. Rensningen bør udføres nænsomt med steril saltvandsopløsning (0,9 % NaCl) en til to gange dagligt – hverken oftere eller sjældnere. Formålet med rensningen er ikke at “dræbe bakterier”, men at støtte kroppens egne helingsmekanismer. Kroppen arbejder konstant på at rense området indefra ved at udskille sårvæske, som indeholder affaldsstoffer, døde celler og bakterier. Hvis denne væske tørrer ind og danner skorper, kan det lukke for udgangen og blokere kroppens naturlige drænage. Resultatet er, at væske og bakterier ophobes i vævet, hvilket kan forværre hævelse og irritation.

Ved at rense området nænsomt fjerner man blot det, kroppen allerede har skubbet ud – som indtørret sårvæske, blod eller sekret – så udskillelsen kan fortsætte frit. Det hjælper immunforsvaret med at fuldføre sin proces og reducerer risikoen for, at bakterier bliver fanget under huden. Stærkere midler som sprit, klorhexidin eller brintoverilte bør undgås, da de skader hudcellerne, udtørrer vævet og kan forstyrre den naturlige balance i sårområdet. En mild og konsekvent saltvandsrensning er derfor den mest effektive og skånsomme metode til at understøtte kroppens arbejde.

Smykket skal som udgangspunkt blive siddende, også selvom piercingen virker irriteret. Fjernes det for tidligt, kan huden lukke sig udefra og indkapsle bakterierne, hvilket i værste fald kan føre til en byld. Kun hvis smykket sidder så stramt, at det hæmmer blodcirkulationen, eller hvis hævelsen er meget kraftig, bør man overveje at udskifte det til et længere midlertidigt smykke – og dette bør altid ske i samråd med en professionel piercer.

Området skal derefter have ro til at hele. Undgå at sove direkte på piercingen, lad håret blive trukket væk, undgå makeup og cremer tæt på, og bevæg ikke smykket unødigt. Konstant friktion, pres og bevægelse i smykket forværrer hævelse og forsinker helingen. Når vævet får fred, falder langt de fleste lette infektioner til ro i løbet af få dage, og kroppen genopretter hurtigt balancen.

Kroppen har en imponerende evne til at hele sig selv, hvis den får de rette betingelser. En let infektion betyder ikke, at noget er gået galt – kun at kroppen arbejder lidt ekstra for at genskabe et sundt miljø i vævet. Ved at støtte denne proces gennem ro, tålmodighed og korrekt pleje kan de fleste infektioner håndteres uden problemer. Det vigtigste er at lade kroppen gøre sit arbejde og give den tid til at fuldføre helingen.

Hvornår skal du kontakte din piercer

Hvis du oplever tiltagende rødme, hævelse eller irritation, eller hvis du er i tvivl om, hvordan din piercing reagerer, bør du altid kontakte din piercer som det første. En erfaren piercer kan vurdere, om der er tale om en normal reaktion under heling, en mild overfladisk infektion eller noget, der kræver videre vurdering. De fleste tilfælde kan løses ved små justeringer – fx ved at skifte til et længere smykke, afkorte rensningen eller aflaste området bedre.

Pierceren kan også hjælpe med at vurdere, om der er tegn på begyndende bylddannelse, eller om smykket sidder for stramt og forhindrer vævet i at dræne korrekt. Denne vurdering er vigtig, da mange infektioner skyldes mekanisk irritation frem for egentlige bakterielle problemer. Ofte vil korrekt rådgivning og mindre tilpasninger være nok til, at kroppen selv får kontrol over infektionen igen.

Det er bedre at kontakte pierceren en gang for meget end for lidt. En hurtig vurdering og vejledning kan forhindre, at irritation udvikler sig til en egentlig infektion. Pierceren kan samtidig dokumentere udviklingen og hjælpe med at vurdere, om lægehjælp senere bliver nødvendig.

Hvornår skal lægen kontaktes

Hvis pierceren vurderer, at infektionen ikke længere er overfladisk – fx hvis der ses tydelig pusdannelse, kraftig varme, tiltagende hævelse, udbredt rødme eller feber – bør der inddrages læge. Det gælder også, hvis smerten tiltager markant, eller hvis infektionen ikke viser tegn på bedring efter flere dages korrekt pleje.

Når lægen involveres, er det vigtigt at vælge en fagperson, der har kendskab til piercinger og forstår, hvordan de bør behandles. Desværre opleves der jævnligt, at antibiotika udskrives “i blinde”, uden at der først er foretaget podning eller vurderet, om infektionen overhovedet kræver medicinsk behandling. Det kan føre til unødvendig antibiotikabrug og øge risikoen for resistens – samtidig med, at det ikke altid løser problemet, hvis årsagen egentlig er mekanisk irritation eller for stramt smykke.

En piercing-kyndig og åben læge vil ofte starte med at pode væsken fra området for at identificere de bakterier, der forårsager infektionen, og vælge en målrettet behandling. Podning sikrer, at den valgte antibiotika virker mod netop de bakterier, der er til stede, og at kroppen får den bedst mulige støtte.

Det er også vigtigt, at lægen møder dig uden fordomme og respekterer dit ønske om at bevare piercingen, hvis det er muligt. I langt de fleste tilfælde kan en infektion behandles uden at fjerne smykket – forudsat at smykket sidder korrekt, og der ikke er tegn på vævsnedbrydning.

De præparater, der oftest anvendes ved hud- og vævsinfektioner, er antibiotika med effekt mod stafylokokker og streptokokker – de bakterier, der typisk forårsager piercinginfektioner. Førstevalg er normalt dicloxacillin eller flucloxacillin, som begge er penicillinlignende midler med god effekt mod hudbakterier. Hvis patienten ikke tåler penicillin, anvendes ofte clarithromycin eller clindamycin. En antibiotikakur varer som regel fem til syv dage, men kan være længere, hvis infektionen omfatter brusk, hvor helingen foregår langsommere.

Antibiotika bør kun anvendes, når det er nødvendigt, da overforbrug kan skabe resistens og forstyrre kroppens naturlige bakterieflora. De fleste piercinginfektioner kræver ikke medicinsk behandling, men hvis det bliver aktuelt, forløber behandlingen som regel ukompliceret og med god effekt.

Personer med kroniske sygdomme som diabetes, hjertefejl, autoimmune lidelser eller nedsat immunforsvar bør altid kontakte læge tidligere i forløbet, da deres kroppe har sværere ved at kontrollere infektioner lokalt. Selv når antibiotika er nødvendigt, er der sjældent grund til bekymring – kroppen samarbejder med medicinen om at genoprette balancen i vævet, og langt de fleste piercinginfektioner heler fuldstændigt og uden komplikationer, når de behandles korrekt og i rette tid.

KONTAKT INFO

Tlf: 69 16 17 23
Email: Info@piercinghuset.dk

LULI LOVESPRING APS

Danmarksgade 21C 
7000 Fredericia 
CVR: 34903727

 

ÅBNINGSTIDER

Odense: Mandag til Søndag 
Andre studier: efter aftale (se åbningstiderne når du booker tid)

Alle rettigheder forbeholdes
PIERCINGHUSET © 2025