En af kundernes favoritter
Flat piercing er en populær type ørepiercing, der placeres på den flade del af ørets brusk, typisk mellem conch- og helix-området. Denne type piercing er perfekt til dem, der ønsker at tilføje et unikt og stilfuldt touch til deres ørepiercing-kollektion. Alle smykker som er brugt til at style denne fine flat kan købes på vores webshop www.piercingfabrikken.dk. Placeringen giver rig mulighed for at eksperimentere med smykker, er det en favorit blandt dem, der elsker at udtrykke deres personlige stil.
Se med når vi piercer en flat
Helingstid og gode råd
Flat piercingen heler normalt inden for 3-12 måneder, afhængig af din krops evne til at regenerere og din pleje af området. Da den er placeret i brusken, kræver den lidt mere opmærksomhed sammenlignet med øreflippiercinger. Det er vigtigt at rense området 2 gange dagligt med en saltvandsopløsning for at minimere risikoen for infektion og irritation. Undgå at røre ved smykket unødigt og hold området fri for tryk, fx fra hovedtelefoner eller hårbørster.
Valg af smykke til flat piercing
Når du får lavet en flat piercing, bruger vi som udgangspunkt en labret stud, da den generelt giver en bedre heling og mindsker risikoen for irritation og buler. I nogle tilfælde kan vi også bruge en stav, men labret studs er det mest skånsomme valg for de fleste.
Smykket skal være langt nok til at give plads til hævelse – især i de første uger efter piercingen. Vi anbefaler en længde på mindst 10 mm i starten, da mange oplever betydelig hævelse i helingsfasen. Hvis smykket er for kort, kan det give tryk, ubehag og forsinke helingen.
Hvis du ved, at du normalt hæver meget op, er det en god idé at fortælle det under din piercingkonsultation, så vi kan vælge den rette længde fra start og sikre en god og tryg heling.
Placering af flat piercing
En flat-piercing placeres i den øverste, flade del af øret – mellem den inderste og yderste kant. For at piercingen skal hele godt og smykket sidde pænt, er det vigtigt, at området er tilstrækkeligt fladt.
Hvis øret buer for meget i dette område, anbefaler vi som udgangspunkt ikke at få lavet piercingen. Sidder den på et ujævnt område, kan smykket komme til at sidde skævt, hvilket øger risikoen for irritation og komplikationer som friktionsbuler.
Vi vurderer altid ørets anatomi, inden vi piercer, for at sikre, at du får det bedst mulige resultat.
Sådan passer du bedst på din flat-piercing
For at din piercing kan hele trygt og korrekt, er det vigtigt med god aftercare. Her får du en samlet guide til, hvordan du passer bedst på din piercing – både i starten og på længere sigt.
Aftercare – rensning og pleje
Rens din piercing med isotonisk saltvand (0,9 %) morgen og aften, så længe området er rødt, ømt, hævet eller væsker. Undgå produkter med alkohol, brintoverilte eller andre skrappe ingredienser – de kan forsinke helingen og skabe irritation.
Downsizing – justering af smykket
Det lange startsmykke giver plads til hævelse, men bør skiftes efter 1–2 måneder, når hævelsen er aftaget. Hvis det ikke udskiftes i tide, kan det føre til friktion, irritation og øget risiko for komplikationer. Kontakt os gerne, så vi kan hjælpe dig med at finde den rette størrelse.
Gode vaner i hverdagen
Efter piercingen er lavet, er det din egen pleje og adfærd, der har størst betydning for, hvordan helingen forløber.
– Sov ikke på piercingen
– Rør ikke ved smykket
– Vær forsigtig ved tørring med håndklæde
– Undgå cremer, makeup og andre produkter omkring piercingen
– Kontakt os, hvis du er i tvivl eller oplever problemer
Mulige komplikationer
En piercing er et lille indgreb i kroppen og kan give visse reaktioner. De mest almindelige er:
Infektion
Infektion viser sig ved hævelse, ømhed, rødme og tykt, ildelugtende pus – typisk grønt, gult eller gråt. Det kan ligne inflammation, som også giver hævelse og rødme, men hvor væsken er tynd og lys. Inflammation er normalt i de første uger og kan også komme senere, hvis piercingen irriteres.
Hævelse
Lidt hævelse er normalt i starten, men bliver hævelsen voldsom, kan smykket gnave mod huden og blokere for dræning. Det kan give yderligere ubehag. Her kan det være nødvendigt at skifte til et længere smykke.
Irritationsbuler
Disse små hævede områder omkring piercingen ses ofte ved bruskpiercinger og skyldes typisk friktion fra smykket eller en mild infektion. De er generende, men kan ofte behandles med korrekt pleje og justering af smykket.
Helingstid
Helingstiden for en flat-piercing varierer. Under gode forhold heler den typisk på 6–9 måneder, men det kan tage op til 1 år, hvis piercingen udsættes for irritation, stød eller dårlig aftercare. Med tålmodighed, god hygiejne og korrekt pleje giver du piercingen de bedste betingelser for at hele pænt.