Piercing & Nikkelallergi

Hvad er nikkelallergi

Nikkelallergi er en form for allergisk kontakteksem, hvor kroppens immunsystem overreagerer på nikkel – et metal, der findes i mange hverdagsprodukter og i nogle metallegeringer. Når huden kommer i gentagen eller langvarig kontakt med en genstand, der frigiver nikkel, kan kroppen udvikle en vedvarende overfølsomhed. Nikkelallergi er en af de mest almindelige kontaktallergier i Danmark, og når først allergien er opstået, betragtes den som livslang. Man vil fremover kunne reagere, hver gang huden udsættes for nikkel over en vis mængde. Ved piercing er det ekstra vigtigt, fordi huden er brudt, og nikkel dermed har kortere vej ind i vævet, hvilket EU’s regler også tager højde for med skærpede grænseværdier for piercingsmykker.

Hvordan opstår nikkelallergi

Allergien opstår ikke ved første kontakt, men udvikles over tid – en proces kaldet sensibilisering. Hvis huden gentagne gange udsættes for et smykke eller en genstand, der frigiver for meget nikkel, kan immunsystemet “lære” at opfatte nikkel som noget skadeligt. Når sensibiliseringen først er sket, skal der meget mindre nikkel til for at udløse symptomer. Risikoen er størst ved langvarig, tæt hudkontakt, ved fugtig hud eller i områder, hvor huden er beskadiget – som ved nye piercinger. Derfor har EU en lavere tilladt nikkelfrigivelse for smykker, der skal ind i et nyt hul, netop for at forebygge udviklingen af nikkelallergi. Smykker købt uden for EU eller meget billige smykker kan ligge langt over disse grænser og dermed udgøre en reel risiko.

Typiske kendetegn og symptomer

Det klassiske tegn på nikkelallergi er et eksem dér, hvor huden har været i kontakt med metallet. Det viser sig ofte som rødme, kløe, let hævelse og senere små blærer eller væskende sår. Hvis kontakten fortsætter, kan huden blive tør, fortykket og revnet. Ved piercing kan det forveksles med en piercing, der ikke vil hele, men et nikkeludløst eksem vil ofte være mere udbredt, meget kløende og kan brede sig uden for selve piercingskanalen – eksempelvis ud over øreflippen eller området omkring næsen. Hvis man ikke får fjernet kilden, kan eksemet blive kronisk eller sprede sig til andre områder, selvom de ikke er i direkte kontakt med nikkel.

Hvordan kan det behandles

Den vigtigste og mest effektive behandling er at fjerne årsagen – altså at undgå kontakt med nikkelfrigivende genstande. Ved en piercing betyder det, at smykket skal skiftes til et dokumenteret nikkelfrit eller meget nikkelfattigt materiale, typisk implant grade titanium, niobium eller højkvalitets guld. Når kilden fjernes, falder symptomerne ofte i løbet af dage til uger, men huden kan være irriteret længere, hvis eksemet har stået på længe. Ved kraftigt eksem kan egen læge eller hudlæge ordinere en kortvarig behandling med steroidcreme for at dæmpe inflammation og kløe. Nogle har glæde af at teste deres hverdagsting med en nikkeltest for at finde skjulte kilder, som mobiltelefoner, briller, knapper og ure. Det er vigtigt at understrege, at behandlingen ikke fjerner selve allergien – den forebygger blot nye udbrud ved at undgå kontakt.

Relevans for piercing

Ved piercing er huden åben, og der er samtidig langvarig kontakt mellem smykket og vævet. Det er en ideel situation for at udvikle nikkelallergi, hvis smykket ikke overholder kravene. Derfor anvendes der i professionel piercing udelukkende materialer, der enten slet ikke frigiver nikkel, eller som ligger langt under EU’s grænseværdi. Hvis en kunde allerede har kendt nikkelallergi, skal der vælges et af de mest sikre materialer fra start, og man bør fraråde efterfølgende brug af billige modesmykker, især købt uden for EU, da de ofte frigiver langt mere nikkel end tilladt. Det er også vigtigt at forklare kunder, at en piercing kan se irriteret ud af mange grunde – fx mekanisk irritation, forkert størrelse eller uhensigtsmæssige aftercare-produkter – men at nikkelallergi skal mistænkes, hvis irritationen ikke bedres, eller hvis der ses udtalt kløe og udbredt eksem omkring området.

Lovgivning og forebyggelse

EU’s kemikalielovgivning regulerer, hvor meget nikkel der må frigives fra smykker, særligt fra piercingsmykker, for at mindske risikoen for nikkelallergi. For piercingsmykker er grænseværdien lavere end for almindelige smykker, da risikoen er større, når huden er gennembrudt. Alligevel viser undersøgelser, at billige smykker og varer købt uden for EU ofte overskrider disse grænser betydeligt. Derfor er professionel vejledning, korrekt materialevalg og oplysning til kunder om nikkelfrie alternativer afgørende for at forebygge allergiudvikling.

Andre relevante forhold

Hos nogle få personer med udbredt eller kronisk nikkelallergi kan man overveje en midlertidig nikkelfattig kost i samråd med læge eller hudlæge, da selv en samlet lav mængde nikkel i kroppen kan påvirke symptomerne. Dette gælder dog kun ved svær allergi. Diagnosen stilles ved en lappetest hos hudlæge, og det kan være relevant at anbefale kunden at få foretaget en sådan test, hvis der er mistanke om nikkelallergi i forbindelse med en piercing.