Er der en bule ved din piercing? 

Det kan være rigtig irriterende, men er ofte helt normalt og vil forsvinde af sig selv over tid. Snakker selvfølgelig om de små irritationsbuler som er en hyppig komplikation når man får en piercing, men der er heldigvis gode råd til hvordan de kan fjernes. De opstår især i sart væv som ikke er elastisk som fx bruskvæv, og vil derfor ofte komme omkring næsepiercinger & ørepiercinger. Vil på denne side forsøge at forklare hvad det er, og hvordan du skal håndtere det.

  • De hyppigste årsager 

  • Hypertrofisk arvæv som er en fortykket ardannelse over området hvor piercingen er lavet. Starter oftest en måneds tid efter piercingen er lavet og vil ofte normaliseres over tid.

  • En infektion hvor sårvæsken / betændelsen er samlet under huden og dermed resultere i der dannes en bule

Buler som skyldes infektion 

  • Symptomer på bulen skyldes en infektion

  • Bulen optræder hurtigt efter piercing er lavet, eller efter du har skiftet smykke

  • Bulen er øm og rød

  • Bulen er meget hævet og der kommer pus ud af den

  • Huden omkring bulen er øm

Behandling

Du kan oftest selv behandle den derhjemme ved at rense den med varmt saltvand et par gange om dagen, og oftest vil den forsvinde stille og roligt af sig selv. Du kan evt supplere med klorhexidin 0,02%, som også virker på visse typer bakterier.

Hvis bulen ikke forsvinder, eller den bliver ved med at komme tilbage kan det godt være du skal omkring din læge for at få behandling.

Du skal altid bestille tid hos din læge hvis:

  • Hvis der er store smerter
  • Hvis der kommer flere buler
  • Hvis du har symptomer som fx feber, kulderystelser, kvalme osv
  • Hvis der kommer tyk flydende gul, grøn eller grå ildelugtende væske fra bulen

Se evt mere omkring piercing infektioner her 

Vigtigt!

Husk du i langt de fleste tilfælde, sagtens kan beholde din piercing mens du modtager behandling. Så længe der sidder et smykke i piercingen kan den selv dræne sårvæsken fra området, og på den måde hjælpe med at bekæmpe infektionen. Det er dog en god ide at skifte smykket til et nyt sterilt, da der kan sidde bakterie film på det gamle.

Hypertrofisk arvæv 

Arvæv deles groft sagt op i 2 typer:

Hypertrofisk arvæv som er arvæv der vokser indenfor sårets grænser, men kan vokse ud som en bule. Denne type arvæv skyldes tit friktion fra smykket, slag mod piercingen, eller andre lign ting. Det kan dog også skyldes måden bruskvæv heler på, hvor det heler i flere lag og derfor kan give buler hvis det inderste lag fx vokser hurtigere end det yderste.

Løsningen er oftest at lokalisere den ting som irritere vævet, og behandle derefter. Det kan fx være kuglen på smykket som sidder og køre mod huden, eller smykket som har en forkert dimension. Oftest vil dette problem kunne løses med en såkaldt silikone disk som beskytter huden mod friktionen, og derfor fjerner bulen.

Du kan købe en silikone disk i vores butik eller online på vores webshop her

Keloid arvæv som er arvæv der vokser udenfor sårets grænser. Denne type arvæv er meget sjælden, men kan forekomme i sjældne tilfælde. Det er ofte i forbindelse med større indgreb, end hvad en piercing er. Visse mennesker har større risiko, som fx mennesker med mørk pigmentering. Hvis du har mistanke om keloid arvæv skal du kontakte din læge, da denne type arvæv kræver specialist behandling.

  • Hvad kan man ellers gøre ?

  • Prøv med et kamille the kompres, hvor du vædder en vat runddel i kamille the, og lader den ligge på bulen 2-3 minutter

  • Prøv og massere bulen med Tea Tree olie et par gange om dagen

  • Prøve at vædde en vat runddel i æbleeddike og lægge den på bulen nogle minutter

  • Brug en silikone disc – Kan købes online her

  • Rens piercingen 2 gange dagligt med isotonisk saltvand og suppler evt. med klorhexidin. Ofte kan det skyldes en lille lokal infektion som for det meste forsvinder når man renser hyppigt

  • Skifte smykke hvis smykket er for langt eller ikke har den korrekte pasform

  • Hvis du har forsøgt med ovennævnte råd og stadig har problemer skal du kontakte os på: problemer@piercinghuset.dk og så skal vi nok hjælpe dig.