Medicinsk piercing

Medicinske piercinger

Medicinske piercinger hos Piercinghuset – Odense og Aarhus

Hos Piercinghuset tilbyder vi medicinske piercinger i vores butikker i både Odense og Aarhus. Vi kombinerer vores sundhedsfaglige viden om kroppens anatomi med inspiration fra øreakupunkturens traditioner, hvor der lægges særlig vægt på individuel og præcis punktplacering.

En medicinsk piercing er hos os meget mere end blot en piercing. Vi afsætter 45 minutter til en grundig og personlig konsultation, hvor vi taler om dine ønsker, eventuelle gener og helbredsmæssige forhold. Herefter vurderer vi din anatomi og arbejder med at finde den mest hensigtsmæssige placering ud fra dine individuelle forudsætninger.

Mange opsøger os i forbindelse med migræne, hovedpine, stress, tankemylder, søvnproblemer og andre gener. Vi oplever stor interesse for vores medicinske piercinger og får positive tilbagemeldinger fra kunder, der fortæller om en mærkbar forbedring af deres gener. Disse personlige erfaringer er dog ikke videnskabelig dokumentation for behandlingens effekt.

Er medicinsk piercing en evidensbaseret behandling?

Det er vigtigt for os at være åbne og ærlige omkring behandlingen. Medicinsk piercing er ikke en evidensbaseret behandling, og der findes på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at piercinger kan forebygge, lindre eller behandle eksempelvis migræne, hovedpine, stress eller andre helbredsmæssige gener.

Selvom vi modtager mange positive tilbagemeldinger fra vores kunder, kan vi ikke garantere en bestemt effekt. Medicinsk piercing betragtes derfor som en alternativ behandlingsform og bør ikke erstatte lægelig udredning eller dokumenteret behandling.

Hos Piercinghuset lægger vi stor vægt på faglighed, gennemsigtighed og individuel rådgivning, så du kan træffe et velinformeret valg.

Mød vores behandlere

Hos Piercinghuset udføres medicinske piercinger af behandlere med både sundhedsfaglig baggrund og uddannelse inden for akupunktur. Det giver et solidt grundlag for arbejdet med anatomi, hygiejne og præcis placering.

Cecilie – Medicinske piercinger i Odense

Cecilie er uddannet akupunktør og læser desuden til læge. Kombinationen af hendes akupunkturuddannelse og medicinstudie giver hende en bred sundhedsfaglig forståelse, som hun bruger i arbejdet med medicinske piercinger.

Cecilie har særligt fokus på individuel vurdering, korrekt punktplacering og grundig vejledning. Hun tager sig god tid til at forstå dine ønsker og eventuelle problemstillinger, så du får en tryg og personlig oplevelse.

Cecilie har egen klinik Enera Studio og udfører fast medicinske piercinger i Odense i Nørregade 65. 

Book tid hos Cecilie her 

 

Ida – Medicinske piercinger i Aarhus

I vores butik i Aarhus møder du Ida, som er uddannet operationssygeplejerske og akupunktør. Hun har egen klinik GLØD sammen med studiet 

Ida har mange års erfaring fra sundhedsvæsenet, hvor sterile procedurer, anatomisk præcision og patientsikkerhed er en naturlig del af arbejdet. Sammen med hendes uddannelse som akupunktør giver det hende en stærk faglig baggrund for at udføre medicinske piercinger.

Hos Ida er der fokus på grundig konsultation, præcis placering og en rolig og tryg oplevelse, hvor der er god tid til spørgsmål og personlig vejledning. 

Book tid hos Ida her 

 

Sådan foregår din medicinske piercing

Vi afsætter 45 minutter til din konsultation og behandling. Vi starter med en samtale om dine ønsker, forventninger og eventuelle gener. Herefter vurderer vi din anatomi og finder frem til en passende placering med inspiration fra øreakupunkturens principper.

Selve piercingen udføres med fokus på hygiejne, sikkerhed og præcision. Du får naturligvis også grundig vejledning om efterbehandling, så du ved, hvordan du bedst passer på din nye piercing.

Behandlingen inkluderer et standardsmykke i titanium, og du har mulighed for at tilkøbe et andet smykke efter eget ønske.

Hvilke typer kan man få?

KONTAKT INFO

Tlf: 69 16 17 23
Email: Info@piercinghuset.dk

LULI LOVESPRING APS

Danmarksgade 21C 
7000 Fredericia 
CVR: 34903727

 

ÅBNINGSTIDER

Odense: Mandag til Søndag 
Andre studier: efter aftale (se åbningstiderne når du booker tid)

Alle rettigheder forbeholdes
PIERCINGHUSET © 2025