Er du bange for, at din piercing er inficeret?
Det er helt normalt, at en ny piercing er rød, øm og let hævet – det er en naturlig inflammation og en del af helingsprocessen.
Hvis området bliver meget hævet, dunkende, varmt eller der kommer tykt gulligt, gråligt eller hvidt pus, kan det være tegn på infektion. En klar eller let gullig væske er derimod helt normalt og en del af helingen.
Hvad skal du gøre?
– Rens piercingen to gange dagligt med isotonisk saltvand 0,9% – se guide her
– Fjern rester af blod, sårvæske og skorper, så sårvæsken kan komme væk
– Sørg for, at smykket ikke sidder for stramt – der skal være plads til hævelse
– Fjern ikke smykket – det kan forværre problemet
– Hold området rent og undgå unødig berøring
Har du spørgsmål eller er i tvivl, så skriv endelig – vi vender tilbage hurtigst muligt.